Tovning (filtning)
tilbage til forsiden
Tovning en ældgammel teknik som kendes overalt på jorden.
Legenden fortæller, at det
første tovede gulvtæppe lå i Noahs Ark, da dyrene gik fra
borde:
Masse af uldtotter og urin var blevet æltet godt igennem på
dørken af alle de mange klove og hove, og da det tørrede op,
var der et gulvtæppe! I dag er det nok de færreste der bruger
urin, men man genkender noget af teknikken:

Kartet råuld er grundmaterialet,
og man kan bruge indfarvet uld for at opnå særlige effekter.
Varmt sæbevand og masser af
"knofedt" får uldens fibre til at tove (filte) og jo
mere man arbejder med materialet, jo tættere bliver tovningen.
Et "gammeldags" vaskebræt er fortræffeligt til at
bearbejde materialet på.

Det er meget hyggeligt og
inspirerende at arbejde i fællesskab med vore forskellige
projekter.

For at lære at forme rumlige
ting, starter de fleste med et par lune sutsko som skal
"krympes" til den rigtige størrelse.

- men der kan fremstilles mange
andre ting og genstande som figurer, tæpper, beklædning og
tasker.
Kun fantasien sætter rammen, når man mestrer de mere avancerede
tekniker.
Nomaderne i Sibirien fremstiller f.eks. store tovede
tagdæknings-stykker til deres solide telte, de såkaldte yurte.
Tilbage
til hovedsiden
|