
Vi mødes her:
Væveoasen
Baunebjergvej 403, Humlebæk
fredensborgvaevekreds@gmail.com
Årligt kontingent 350kr.
Danske Bank
Regi nr. 9570
Konto nr. 12803141

Vores indgangsdør
Faste mødetider:
Alle mandage:
mellem kl. 10 og 14
samt mellem kl. 19 og 22
Alle onsdage:
mellem kl. 10 og 14
Alle tirsdage kl. 11 spindegruppen

Afholdte aktiviteter ud over de faste mødedage.
Klik her
Foreningens formål:
Foreningens formål er at styrke
interessen for tekstilt håndværk, at udveksle ideer og erfaringer og
ved aktiviteter, herunder kurser, møder, debatter og udstillinger,
at fremme og udvikle kendskab til tekstilt håndværk og derved
arbejde for at bevarer og videregive håndværksmæssige og kulturelle
værdier.
Lokaler:
Vævekredsen holder til på Baunebjergvej 403, 3050 Humlebæk i
en fløj af Humlebæk Skole, hvor vi har indrettet vores værksteder,
som vi kalder Væveoasen. Fredensborg Kommune stiller lokalerne til
rådighed for os og bekoster el, varme og udvendig vedligeholdelse.
Vi sørger selv for oprydning, rengøring og indvendig vedligehold,
hvilket alle medlemmer har pligt til at hjælpe til med. Vores dør
har en kodelås, så man kan bruge Væveoasen, når man vil.
Hvem gør hvad?
Fredensborg Vævekreds er organiseret således:
Bestyrelsen, der administrerer årets gang og foreningens
økonomi.
Materialeudvalget, der fordeler og vedligeholder væve og
andet udstyr.
Arrangementsudvalget, der arrangerer forskellige udflugter
mm.
Biblioteksudvalget, der sørger for bogindkøb og
administration af vores bogsamling.
Oldfruerne, der sørger for blomsterpasning, indkøb af the,
kaffe, rengøringsartikler, mad til arrangementer mm samt
organisering af den månedlige rengøring, som udføres af vævekredsens
medlemmer.
Webmaster, der vedligeholder foreningens hjemmeside.
Forplejning
Der er gratis the og kaffe. Dagholdet spiser deres medbragte
mad kl. 12. Der er caféaften med fællesspisning af medbragt mad den
sidste mandag i måneden. Man er altid velkommen til at medbringe
bagværk eller lignende.
Årets gang
Mange medlemmer har deres faste gang i Væveoasen mandag, dag
eller aften samt onsdage i dagtimerne. Tirsdage kommer
spindegruppen. I løbet af året er der nytårskur, generalforsamling,
sommerafslutning, Håndarbejdets Dage med åbent hus og julefrokost.
Desuden er der en lang række arrangementer så som udflugter,
inspirationsdage, besøg udefra i Væveoasen, workshops og kurser.
Vi arbejder med mange former for vævning bl.a.
tæppevæv, tekstilvæv, billedvæv, spjældvæv, båndvæv. Udover væv
tager vi os også af andre tekstile gøremål, så som strikning,
løbebinding, tovning, tekstilfarvning.
Medlemskab
Man melder sig ind ved at kontakte foreningen fredensborgvaevekreds@gmail.com

Grit og Niels Erik Bølling fik Fredensborg Kulturpris
2022
Kulturudvalgsformand Ulla Hardy-Hansen´s tale:
Først et par ord om Grit: - Skaberen, ophavskvinden til foreningen
"Vævepigerne" og mangeårig forkvinde for denne fascinerende og
engagerede gruppe, hvor man på den magiske væv - helt håndgribeligt
- omsætter sine drømme til virkelighed i et næsten trolddomsagtigt
forløb. Grit Bølling var i 1980 med til at stifte foreningen
"Vævepigerne" og var forkvinde for foreningen de første 35 år. Det
er lykkedes foreningen på tværs af generationer at videregive
interessen for at væve.
Niels Erik Bølling fik kulturprisen for hans arbejde
i "Fredensborg Møllelaug".
Kontakt webmaster:
Klik her
|
Velkommen til
Fredensborg Vævekreds
hjemmeside

Taske vævet af Lisbeth på begynderkursus.
Den rullende aktivitetskalender:
2025:
24. februar: Café kl. 17.
01. marts: Generalforsamling. Kl. 11. - 13. Tilmelding
hvis man ønsker at spise suppe efterfølgende.
08.-09. marts: Start på begynderkursus i skaftevævning
v. Anette Lynge. Kurset er overtegnet.
14. marts: Indkøbstur til Garnhuset Kinna. Afgang
Helsingborg ca. kl.11.00. Afgang Kinna ca. 17.30. Tilbage i
Helsingborg ca. kl. 20.10.
31. marts: Café kl. 17.
28. april: Café kl. 17.
06.-08. maj: Tur til Silkeborg og Herning. 2
overnatninger i Silkeborg.
Pris ca. 1300kr. plus transport med tog og lejede biler.
26. maj: Café kl. 17.
30. juni: Café kl. 17.
Ønskelisten:
Foredrag om billedvævning.
Foredrag om kurve.
Kursus i førstehjælp.
Rundvisning i Fredensborg Slotshave
Tur til Paide i Estland
Bestyrelse:
Birgit Ludvigsen
Grethe Bloch
Gunhild Korsgaard
Helle Kjems
Susanne Simonsen
og
2 supplanter:
Elisabeth Bjerregaard
Marianne Heering
Birgit
er kasserer, og ellers løses de øvrige opgaver ad hoc.


kontakt foreningen
Pr. 1. januar 2025 er vi 76 medlemmer.

Stolebetræk vævet at Anette, gulvtæpper vævet af Elisabet og
løbebindingskurve bundet af Grit.
Vist på
Håndarbejdets Dags Udstilling

Igen i år fik vi besøg af borgmester Thomas Lykke Pedersen på
Håndarbejdets Dags Udstilling


Et
Prøvestykke, der blev til et
gulvtæppe. Vævet af Anette.

Begynderkursus i oktober.

Kirken på Korfu understøtter Birgits vævning.

Birgittes regnbue, kipper 3/1.
SE FLERE FOTO I GALLERI
|